En meget dygtig tegner, Marianne, har lavet dette flotte logo til mig, og jeg har copyright på det.

Præsentation

 

12.07.2018: Siden er under re-design - vil blive opdateret løbende. Skriv gerne en besked, hvis I ønsker svar på noget.

Velkommen til kennel Piccobello's hjemmeside.

Her kan du læse om livet med vores 3 dejlige Dansk/svensk Gårdhunde og se billeder af dem. 

Har I lyst til at lære os og vores hunde at kende inden I begiver jer videre rundt på hjemmesiden, så er der præsentationer af os og hundene nedenunder denne velkomst.

Under nyheder kan du følge med i hvad vi foretager os med vores hunde.

Skriv meget gerne en hilsen til os i vores gæstebog.

Håber I vil synes om vores hjemmeside.

God fornøjelse.
🙂 

Gitte og Jan

PS: Gitte er webmaster på hjemmesiden.

De 2-benede i huset

Vi er Gitte og Jan. Vi blev gift i august 1985, og har valgt ikke at få børn.

Gitte er en årgang 1962, og er i fleksjob 2 dage om ugen pga sygdom. Fik sit drømme fleksjob i 2015 hos min egen dyrlæge, som jeg har kommet hos, siden vi fik Baloo

Jan er fra 1960, og arbejder som Tekniker for Sats (Tidl. FitnessDK).

Vi er oprindelig fra Randers, men kom til Sjælland i 1989. Jeg (Gitte) skulle arbejde som konsulent for Storebæltsforbindelsen, da der skulle bygges en tunnel og en bro over Storebælt. Og nej, jeg har ikke været med til at grave med skovl og spade. Jeg arbejdede i tilsynet, bl.a. med IT og sørgede for at entreprenøren ikke fik mere end de skulle have for deres arbejde. Opholdet var oprindelig planlagt til 33 mdr. , men det blev til 8½ år på projektet. Samtidig arbejdede Jan ved Scandlines, som på det tidspunkt også sejlede på Korsør-Kiel ruten. Da nu broen var færdig, så var færgerne færdige med at sejle. Men så viste der sig nye jobmuligheder i Storkøbenhavn for os begge to. Så nu 29 år efter er vi blevet "hængende" på Sjælland.

Bor ved Hvalsø, med udsigt til mark og skov. Hundene har en dejlig indhegnet hundegård med en stor have at boltre sig i.

De 4-benede i huset

Vi har 4 dejlige hunde, som vi kort vil præsentere her:

Bianca, fra 11. marts 2006. Er "medstifter" af kennel Piccobello. Vi har fulgt hende og kuldet siden hun var 5 dage gammel. En dejlig pige, som er klog og aktiv, og ELSKER at svømme i bassin og i hav også. Hendes motto er "Kan selv - vil selv". Bianca er blevet kåret som Nordisk Champion, da hun er dansk, svensk og norsk champion. Endvidere er hun Klubchampion. 
Hendes fantastiske udstillingskarriere er slut. Samtidig med udstillinger har hun fået 5 dejlige kuld hvalpe, og skal ikke have flere. Det kan I læse mere om under Bianca's profil. 

Beckie, fra 22. maj 2010. Halvlillesøster til Bianca. Hun er fra mor Ritas sidste kuld. Jeg er meget glad for at vi fik lov at købe hende. Håber hun vokser op og bliver en rigtig dejlig pige, som engang kommer i avl. Havde sin udstillingsdebut i September 2010. Beckie er siden blevet både dansk og svensk champion. Hun er pt. mor til vores D-kuld, og hendes 2. kuld er på vej meget snart.

Cissie, fra 20.09.2011 og datter af Bianca fra hendes C-kuld. Hun er en undeskøn lille pige, som har et helt andet udtryk i hovedet end sin mor. Cissie blev dansk champion i 2014, og forinden blev hun mor til vores F-kuld den 1.3.2014. Hun er blevet lige så fantastisk, som jeg havde ønsket mig.


DeeDee er fra 23.11.2012 og er datter af Beckie fra hendes D-kuld. Hun er min første Gårdhund med stumphale, til trods for, at jeg havde svoret, at jeg kun ville have hunde med lange haler. Men da far Cosmos havde stumphale, så måtte jeg jo tage min ord i mig igen. For hun er en rigtig skøn pige, og jeg skulle hilse at sige, at der er ikke noget sødere end sådan en lille hale der logrer. Det er så kært, og jeg var helt solgt. Ud af 5 hvalpe var der kun 1 med lang hale. Men i Danmark ser vi mange med stumphale.
DeeDee har også klaret sig flot i udstillingsverdenen, og kronede det med sidste år at blive BIR Unghund på Raseklubben i Sverige's største udstilling i juli 2014.

DKK opdrætter

01.08.2007

Har gennemgået både grundforløbet og overbygningen på DKK opdrætteruddannelse og haft kennelinspektion, og må nu benytte DKK's logo.

Kennelmærket Piccobello

Navnet "Piccobello" har jeg fået i arv - det hed vores Airdale Terrier kennel. Da jeg i 2003 købte Baloo overtog jeg navnet, og er registreret ejer af navnet i DKK med Dansk/Svensk Gårdhunde som race.

Det er stadigvæk den oprindelige dato for tildeling af kennelnavnet der står på kennelmærket - den 10.02.1961 - da var jeg ikke engang født endnu.

Starten på det hele

Det begyndte i 1962 da jeg kom til verden, lige "midt i en hundekennel". Dengang havde min Far opdræt af Airdale Terrier. Har mange oplevelser med disse dejlige hunde, og til min store sorg blev kennelen nedlagt da jeg var 8 år, på grund af for meget arbejde i erhvervslivet.

Min kærlighed for Chihuahua'ere startede da jeg i starten af 1970'erne fik min helt egen Pelle. 

Der har altid været hunde i mit liv, og jeg har en liste så lang med de hunde jeg har haft.

Da jeg mødte Jan i 1982 var jeg heldig at han også var vokset op med hunde.

Min interesse for Dansk/Svensk Gårdhunde startede i 2003, da jeg efter mange år med Chihuahua'er ville have en hund der kunne bruges til "noget" - rent fysisk. Men det skulle ikke være for stor en race. Så valget faldt naturligt på Gårdhunden, og Baloo blev min første af racen.

En gang gårdhund - altid gårdhund

Vi har købt domænet www.Piccobello.dk men det er ikke aktivt endnu. Planen er, at den skal etableres så snart der bliver tid til det. Det tager ikke kun 5 minutter, for jeg vil lave et helt nyt design.

Samarbejde med andre DKK opdrættere

Jeg har fået en henvendelse fra en række DKK opdrættere, som ønskede at lave en hjemmeside med info om de racer der er tilknyttet denne hjemmeside. Det synes jeg lød spændende, så jeg har takket ja til at være med i dette forum.

Formålet er at fortælle om racen, avl og andre spændende ting om vores dejlige hunde.

Under afsnittet "Links" længere nede på hjemmesiden, har jeg et link til siden som hedder www.luxushund.dk.